|
| NYHEDSARKIV | ||
|
Har du et indlæg, kan du enten benytte Gæstebogen eller Opslagstavlen på elevforum. |
||
|
10.03.2009 Fremtiden Fremtidige indlæg, der normalt ville blive vist på denne side, vil nu i stedet blive lagt på elevforum under 'Opslagstavlen'. |
||
|
18.12.2008 Lærerne på Solhverv Nye oplysninger om lærerne er lagt ind her. |
||
|
11.12.2008 Mogens Graae Rasmussen (Junior) er død John Riis har sendt et udklip fra Nordjyske, der skriver at Mogens Graae Rasmussen er død 10. dec. på et plejehjem i Hobro, 74 år gammel. Du kan læse om Mogens Graae her på siden, og du kan læse Nordjyskes nekrolog her. |
||
|
07.08.2008 Ændringer af klassefotos siden Siden med alle 'officielle' klassefotos er nedlagt. I stedet er der oprettet sider for de enkelte klasser. Her er alle fotos for den aktuelle klasse samlet, inkluderet klassefotoet, hvis dette findes. De samme fotos kan stadigvæk findes under elevfotos, men de billeder, der kan relateres til en specifik klasse, findes nu også på klassesiden. Ud over fotos, er klassesiden også tænkt til andre oplysninger vedrørende klassen. Du kan finde klasseoversigten her. |
||
|
22.10.2007 Jesper Debel sender denne hilsen Hej Solhverv Kost- Og Real Skole,Jeg har lagt mærke til at der er kun er klassebilleder og fortællinger for de lidt ældre årgange, og synes da det er ærgeligt at vi der gik på skolen lidt senere, ikke også har mulighed for at gense gamle billeder, og måske endda hilse på gamle kostskole kammerater og veninder. Jeg har desværre ingen billeder selv fra dengang jeg kan bidrage med, men jeg håber da at vi kan få gang i indsamling af oplysninger og billeder fra dengang jeg gik på skolen. Jeg kan oplyse at jeg var kostskole elev i 9. klasse i årene 1985-86 så vidt jeg husker.. :o) Med venlig hilsen Jesper D. Jakobsen Andreas Gadebergsvej 40 8370 Hadsten Tlf: 6981519 Email: dsl171808@vip.cybercity.dk |
||
|
Kommentar til Jesper Debels indlæg fra webmaster Hej Jesper,Jeg har placeret dit indlæg her, selv om det er sendt til Blå Bog, da jeg synes det hører hjemme her. Grunden til at denne hjemmeside synes at koncentrere sig om perioden fra starten af tresserne og nogle år frem, skyldes at den er startet af elever fra netop denne årgang - men hjemmesiden henvender sig faktisk til ALLE årgange på Solhverv Kostskole. Men skal det fungere, må elever fra de forskellige årgange træde frem med indlæg fra deres tid på skolen. Det bedste vil selvfølgelig være, at en (eller flere) vil fungere som kontaktperson for deres klasse/årgang. Vedkommende kunne så benytte hjemmesiden til at efterlyse gamle kammerater fra denne klasse/årgang, arrangere klassefester og meget andet. Men alle er velkommen til at benytte hjemmesiden. Webmaster |
||
|
17.05.2007 Bodil Lisby efterlyser Hej årgang '65 -'67 - kursusklassen.Vi har arrangeret jubilæumsfest i Mariager den 22.23. september 2007 med besøg på Solhverv. Jeg mangler adresser på Ingrid, Kirstine, Lars, Else, Lis, Grete og Julie. Hvis I selv ser dette indlæg, eller andre kender til deres adresser, hører jeg gerne fra jer, så invitation kan blive sendt ud til alle. 2 gange har jeg selv været til sammenkomster i Øm, og det var meget dejlige gensyn med gamle skolekammerater. Hilsen Bodil. Henvendelse til: Bodil Lisby Højgade 39 7400 Herning. Tlf. 9711 6605. Mobil 2295 6605. Mail: bodil_lisby@yahoo.dk |
||
|
11.02.2007 Klassefoto fra Carl Henrik Overgaard Til Webmaster.Jeg sender her et Klassebillede af kursusholdet årgang 67 – 69. Måske der er andre der kan hjælpe med navne, jeg husker ikke meget mere end navnene på de tidligere tilsendte billeder. Venlig hilsen Carl Henrik Overgaard 7755 Bedsted 97946245. |
||
|
Tak til Carl Henrik for dit klassebillede. Det er nu kommet op at hænge sammen med de andre klassebilleder, og kan ses
her. Hver person på billedet har fået et id-nummer, så genkender du en af dine gamle kammerater, modtager vi gerne navnet på vedkommende. Webmaster |
||
|
17.09.2006 Indlæg fra Carl Henrik Overgaard Jeg er elev fra årgang 68/69 kursus. Har lige talt med
et par andre fra samme årgang. Er der nogen som har et
klassebillede/navneliste? Det kunne være sjovt at mødes. |
||
Ø.f.v. Åse, Birgith ,Britt, Maja, Karen Magrethe |
Simon fra Færøerne |
Pølsegilde på sheriffens kontor. F.v. Mogens Gjørup,?, Carl Henrik, Jens Christian, Heegård. |
|
Carl Henrik Overgaard Iruplundvej 8 7755 Bedsted Tlf. 97946245. |
||
|
31.08.2006 Navne på klassefoto Så er alle elever på klassefotoet for realkursus 1961-64 identificerede. Det takket være Marianne Kragelund, der gik på samme kursus. |
||
|
08.08.2006 Nyt klassefoto Så har vi fået et nyt klassefoto fra Ole Lisby, der gik på 3-årig realkursus fra 1966-69. Han vil sammen med en klassekammerat se om de i fællesskab kan huske navnene på de enkelte kammerater. Så der er håb for at numrene på billedet kan skiftes ud med navne. ( 11.08.06 Så er dette sket - ingen numre, kun navne. ) Her er et link til klassefotoet. Apropos navne på andre klassefotos, så er der stadig mange uidentificerede personer på vore fotos. Kan du genkende en af disse så tager det ikke lang tid at sende navnet via vores web-mail. Skriv ex. '3-årig realkursus 1961-64, nr. 4 = nnn' og tryk så på send. |
||
|
29.07.2006 Gæstebogen Så har spamrobotterne igen fundet vejen til gæstebogen, og igen har jeg forsøgt at stoppe dem. Hvorlænge det virker ved jeg ikke, men nu virker funktionen 'Skriv i gæstebogen' tilsyneladende ikke længere. Og da jeg ikke umiddelbart kan finde fejlen, kan der gå et stykke tid før den bliver rettet. Tid er desværre ikke det jeg har mest af i øjeblikket. Indtil fejlen bliver rettet, kan du i mellemtiden benytte vores web-mail (for nyligt geninstalleret). Den findes på 'Kontakt' siden. Dine kommentarer vil herefter (næsten) automatisk blive overført til gæstebogen. Web-monsteret |
||
|
10.07.2006 Ændring vedr. gæstebog På grund af den uendelige mængde spamindlæg i gæstebogen, måtte den til sidst lukkes. Det blev efterhånden for meget, at der hver/hveranden dag skulle fjernes op til 50 af disse spamindlæg. Efter lang tid er gæstebogen nu genåbnet. I første omgang med en idé om, at et password kunne beskytte mod spam. Det virkede bare ikke. Spam-robotterne opdagede til deres store glæde, at gæstebogen var genåbnet, og genoptog deres spamming. I stedet er navnet på gæstebogens folder ændret i håb om at snyde spamrobotterne, der netop leder efter foldere med navne som 'guestbook'. Så nu er der kun at håbe, at det virker. Vær opmærksom på at det får betydning for de af jer, der har et direkte link til gæstebogen. Husk at få opdateret dette link. Ligger nogen inde med oplysninger om hvordan man effektiv stopper for spam, så vil jeg gerne høre om det. :-) Web-monsteret |
||
| et år er gået... | ||
|
02.07.2005 Siden genåbnes Så er hjemmesiden genåbnet. En modig person har meldt sig. Hans navn er John Riis (1964-66). John skal sammen med Ingrid forsøge at fylde hjemmesiden med mere eller mindre interessante oplysninger. Men hverken John eller Ingrid kan lave mirakler, og ingen kan forlange, at de arbejder 24-7 med hjemmesiden. Så vi ser gerne en lidt mere aktiv indsats fra hjemmesidens brugere i form af indlæg, ønsker og anden medvirken. Det vil også holde gejsten oppe hos de to, og således medvirke til en bedre hjemmeside. |
||
|
16.03.2005 Så er det sgu sket igen Atter engang er hjemmesidens layout blevet ændret, også denne gang for at sikre, at den kan ses på flest mulige maskiner. |
||
|
13.12.2004 Hjemmesiden Så er det nye site 'www.solhvervkostskole.dk' åbnet, men det varer lidt før det bliver taget i brug. Der bliver ændringer i designet. Desuden bliver nye udviklingsværktøjer taget i brug, så der går nok et par timer, før jeg fatter hvordan de virker. |
||
|
12.12.2004 Nye fotos John Riis har sendt sine fotos fra festen på Øm-festen 2004. Flere af dem er lagt ind på siden, og resten følger senere. |
||
|
24.11.2004 Ny i festudvalget Ingrid Søndergård (2.årig real 1965-67) er nu indtrådt i festudvalget. Udover at aflaste de totalt nedslidte medarbejdere i dette udvalg, vil Ingrid også bruge en del kræfter på at vride armen om på web-masteren. Og medens den stakkels mand så render forvirret rundt med armen på ryggen, vil hun optræde som suppleant for ham, samt skrive/ redigere indlæg til denne side. Og dette er særdeles velkommen, da gamle Solhverv-elever tilsyneladende lider af fremskreden gigt i skrivepoten. Indlæg fra disse er ligeså sjældne som hår på en bowlingkugle. |
||
|
23.11.2004 Nye tiltag på hjemmesiden Nu bliver det alvor med egen web-adresse. Den kommer som tidligere nævnt til at hedde 'www.solhvervkostskole.dk' og forventes åbnet omkring 1. januar 2005. (+/-) Adgangen til Solhvervs hjemmeside vil dog også blive bibeholdt via 'jaggarth.dk' et stykke tid endnu. Har du idéer/ønsker om, hvad hjemmesiden bør indeholde, så kontakt web-master eller Ingrid. |
||
|
05.05.2004 Øm sammenkomst Invitation og gæsteliste til Øm sammenkomsten er nu lagt ind Herudover beskrivelse og deltagerlister for sammenkomsterne Blokhus 1999 og Ho 2000 |
||
|
26.04.2004 Fotoalbum Så er de sidste billeder fra arkivet lagt ind for årene 1960-64 |
||
|
23.04.2004 Ho 2002 Billeder fra sammenkomsten for gamle elever i Ho 2002 kan nu ses her |
||
|
21.04.2004 Fotos 1964 Så er de sidste fotos for 1964 lagt ind. |
||
|
06.04.2004 Nyt udseende Så har hjemmesiden fået et kosmetisk løft, dog er teknikken bag stadig den samme. Det skulle nu være lidt lettere at bevæge sig rundt i den. Der er også tilføjet en ny side med lærerfotos og en ny med billeder af skolen og omegn. Herudover er der lagt flere elevfotos ind fra 1963, og andre år vil følge senere. MEN - vi mangler stadig indlæg / kommentarer / historier / fotos fra gamle elever. |
||
|
24.03.2004 Klassefotos Vi mangler stadig gamle klassefotos (du kan se her hvilke vi har), så hvis du ligger inde med et af de manglende årgange, og hvis du gerne vil dele det med dine gamle skolekammerater, så modtager vi det med glæde. Har du ikke billedet i elektronisk udgave, vil vi gerne scanne det ind for dig, og selvfølgeligt returnere det hurtigst muligt. Har du andre gamle elevfotos, som du gerne vil dele, modtager vi også gerne en kopi af disse. De vil blive lagt ud på hjemmesiden eller overført til en pdf-fil, der herefter frit kan downloades. |
||
|
20.03.2004 Nyt klassefoto Olav Auken har d.d. sendt os sit klassefoto (påført navne) for sin gamle klasse: real 1965-68 |
||
|
02.03.2004 Solhverv Privatskole Vi har fået en lille hilsen fra Solhverv Privatskoles forstander, Jens Møller Christensen. Han har været lærer på skolen siden 1967, og blev forstander i 1997, da Mogens Graae Rasmussen (junior) trak sig tilbage. Han fortæller, at den eneste lærer der er tilbage fra tresserne (1967), er Birgitta Bastholm. Skolen fungerer nu som dagskole med 262 elever, og de forventer lidt flere elever til næste skoleår. Skolen forsøger stadig et videreføre de gamle Solhverv traditioner som ro i klassen og indlæring i højsædet. Skolen er også i gang med sin egen hjemmeside, hvor man kan læse om skolen år 2004. Den forventes klar inden det nye skoleår og kommer til at hedde www.solhverv.dk Vi følger udviklingen med spænding og vil lave link dertil, når den er klar. Her et par billeder af skolen i dag (2001) taget af Tove Himmer. |
||
|
10.03.2004 Hjemmesiden Der er nu planlagt ændringer til hjemmesiden. Både kosmetiske og tekniske. Herudover vil Solhverv Kostskole’s hjemmeside i fremtiden få sin egen web-adresse: www.solhvervkostskole.dk Solhverv Kostskole er i dag ikke længere kostskole, men privatskole - så den hedder meget naturligt nu Solhverv Privatskole |
||
|
|
||
|
|